Dynamisk og moderne
Zacher Advokater er et dynamisk advokatteam, der udbyder advokatydelser på et højt fagligt niveau til både private, erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner. Zacher Advokater benytter sig af den mest moderne teknologi både eksternt og internt.
Mere end 60 års erfaring
Advokatfirmaet blev den 1. januar 1953 stiftet af landsretssagfører Erik Zacher Sørensen. Der blev således indrykket en annonce i Grenaa Folketidende den 2. december 1952, om at Erik Zacher Sørensen “starter praksis i Grenaa den 31. december 1952”. Erik Zacher Sørensen stammede fra Djursland og opbyggede igennem flere årtier en velrespekteret advokatforretning, der leverede advokatydelser til hele Djursland. Erik Zacher Sørensen var kendt for en ”kontant” sagsbehandling, hvor klienten altid var i centrum. Han var kendt for at ”bide sig fast” indtil klienten havde fået en tilfredsstillende løsning. Denne ”ånd” er stadig en del af advokatfirmaets image og brand.