Artikler

Anbefalet brev er ikke længere tilstrækkelig dokumentation.

By april 27, 2015 februar 13th, 2019 No Comments

Mange virksomheder har behov for at sende vigtige meddelelser med posten, hvorfor mange hidtil har benyttet en anbefalet skrivelse, når virksomheden skulle sikre sig bevis for, at brevet, og dermed meddelelsen var kommet frem til modtageren. Det er vigtigt for virksomhederne at vide, at deres meddelelse er kommet frem, blandt andet, når man skal sende opsigelsesskrivelser til ansatte inden bestemte frister, men også når udlejere f.eks. skal fremsende påkravsskrivelser eller ophævelsesskrivelser, hvor udlejer ophæver lejemålet over for lejeren.

En ny kendelse fra Højesteret fastslår nu, at anvendelse af en anbefalet skrivelse ikke længere er tilstrækkeligt, såfremt man skal sikre sig dokumentation for, at et brev er kommet frem til modtageren. Sagen, der blev afgjort i Højesteret, omhandlede en person, der var indkaldt til et møde i fogedretten ved en anbefalet skrivelse. Brevet blev imidlertid ikke udleveret til personen (ikke hjemme) eller afhentet på afhentningsstedet (postudleveringen).

Højesteret udtalte, at personen skulle være lovligt indkaldt. Et almindeligt brev skal være kommet frem til personen. Højesteret udtalte endvidere, at et anbefalet brev også skal være kommet frem, og at der skulle kunne fremvises dokumentation herfor. Højesteret fandt ikke, at denne betingelse var opfyldt, da det anbefalede brev ikke blev udleveret eller afhentet og derfor blev returneret til afsenderen. En anmeldelse fra postvæsenet om, at et anbefalet brev fra en domstol kunne afhentes, indebar heller ikke i sig selv, at den pågældende var lovligt indkaldt til fogedretten.

Landsretten kom frem til et andet resultat. Hvad man nu skal gøre for at sikre sig bevis, må herefter være, at anvende en forsendelsesform, hvor man er i stand til at bevise, at brevet er kommet frem til modtageren.OH